22 November 2017

Ugens Sparetip: Køb kun det, du alligevel manglede

Så er det Black Friday om et par dage. Alle butikker, alle der har noget at sælge, gearer op til et par hysteriske dage. Måske bliver du også grebet af stemningen? Der var jo den der ting, du egentlig gerne ville have og måske kan man finde et fantastisk tilbud. Og der skal jo alligevel købes julegaver, så mon ikke man kan finde noget til en god pris. Og det der ikke helt nødvendige som du bare elsker at samle på.

Men hvad har du egentlig brug for? Hvad mangler du virkelig? Også uden at tænke på tilbud og udsalg og procenter.
De ting du længe har gået og tænkt på at du manglede, måske skrevet ned hvad du skal have anskaffet. Det du igen og igen kommer i tanke om, at du altså virkelig burde anskaffe eller skifte ud.

Det er de ting, som du i faktisk virkeligheden gerne vil have; dem der på lang sigt vil gøre dig gladere, gøre dit liv nemmere og dig mere tilfreds.
Så køb dem, og glem alt om de impulskøb af ting, som ikke giver dig andet end et kortvarigt fix.
Og kig dig grundigt om efter den bedste pris i stedet for at lade dig overvælde af købetrang.



No comments: