05 November 2017

Uge 3 - Reverse Packing Party

Denne uges tøj, der blev lagt væk. Jeg bemærker, at der begynder at være meget mere i farver og mindre sort. Det er godt, at jeg bliver udfordret til at vælge farver.
Men det er ikke interessant. Det interessante er at jeg nu tydeligt kan se, hvad der skal helt bort.



Nu kan jeg tydeligt at se, hvad jeg bare ikke har lyst til at bruge. Lige præcis det jeg ønskede at opnå med udfordringen! Og jeg har sorteret ganske meget fra (intet af det er til salg. Det er givet til velgørenhed eller til venner allerede):

- To nederdele, som bare ikke rigtig var mig.
- To bluser som sad dårligt.
- En ammebh, der aldrig var kommet videre, fordi den passede i størrelsen.
- Et par af de billige crepe-nylonstrømper, som jeg hader.

- En samling bluser, der primært var det galt med, at de er kortærmede, og det bruger jeg aldrig.
Desuden lægger jeg mærke til at det især er meget modeprægede bluser (velour, tropisk print, blonde cut-out m.m) jeg vælger fra.
Jeg ved godt, at jeg er til mere klassisk tøj, men dette gør det endnu mere tydeligt. Godt at se det visuelt.
- En heldragt med stropper og korte ben. Jeg kunne godt tænke mig at være sådan en, der brugte det, men det er jeg ikke.

- En helt stak termoknæstrømper, som bare ikke dur til mig.
- Blondedimser til at have på, når man har bare tæer i sko, men jeg bruger dem ikke fordi de er polyester, og mine fødder bliver svedige og mærkelige.
- Et par grå strømpebukser jeg aldrig vælger.
- To par sportsbh'er, der på en og samme tid var for store i omkredsen og for små i skålen.
- En hvid skjorte som altid har været for stiv i stoffet.
- Et par blå vanter, som jeg synes er så fine, men er ½ størrelse for små og jeg kan ikke bevæge hænderne, når jeg har dem på.

- En egentlig fin nederdel, men jeg synes at den minder mig om en underkjole (den har foer og lommer, så det er den ikke). Så den er kommet i redesign-skabet og kan blive til underkjole for noget på et tidspunkt.

- Og en anden fin nederdel, men jeg har bare aldrig brudt mig om den sort/hvide kant forneden. Jeg ved ikke hvorfor. Men nu er den i redesign-skabet og får fjernet kanten snart.

- En hvid og en sort bh som lige nøjagtig var for små, og som blev ved med at være for små.
- En pink sportsbh, som jeg havde arvet og som var for stor, men som jeg ikke kunne tage mig sammen til at sende videre. Nu er den endelig væk.

Jeg er vild med det her projekt. Det virker virkelig, som jeg havde tænkt mig det.
Det bliver spændende at se hvor længe der går, inden skabene er helt tomme, og hvor meget jeg får sorteret fra i alt.

2 comments:

Camilla said...

Hej, jeg er vild med dit projekt! Men genbruger du dine underdele som bukser og nederdele? For jeg ville i hvert fald ikke have nok til at kunne blive ved med at matche med overdelene, til de er brugt.

Saga said...

Jeg må med skam melde at jeg endnu ikke er nået i bund med nederdele og bukser.

Jeg har sorteret flere nederdele fra, som jeg hellere vil undvære end at gå med, fordi der ikke er andet. Og det var jo netop mit mål.

Hvis jeg løber tør for bukser/nederdele (som jeg vil gå med) før overdele, så ja, så er udfordringen slut for underdelenes vedkommende. Og så kommer de, jeg vil beholde, tilbage i skabet.

Det kunne også være at man kun havde få varme trøjer, eller kun få stykker tøj, der egnede sig til sommervejr. Så må man stoppe med den kategori, når man ikke kan klæde sig på mere (med tøj man kan lide).