02 November 2017

La Parisienne hue i dobbelt størrelse

Jeg har fået en del garnrester, og jeg har besluttet mig at lave en masse huer ud af dem. En del til mig selv og en del til velgørenhed, julegaver, pakkeleg og hvad jeg nu kan finde på.

Årets første hue er denne, som er La Parisienne




Den første udgave var MEGET lille. Det er svært at se på billedet, der medfølger opskriften, men det er faktisk en "tam", altså sådan en lille flad baret, som sidder øverst på hovedet.
Jeg pillede den op og besluttede mig til at gå i den anden grøft og lave en stor og slasket Parisienne.


Efter ribben strikkede jeg 15 cm op i stedet for 10 cm.
Ved indtagningerne gjorde jeg således:
- Første indtagning: Indtagning og næste omg., derefter 12 omgange i stedet for 6.
- Anden indtagning: Indtagning og næste omg, derefter 8 omg. i stedet for 4.
- Tredje indtagning: Indtagning og næste omg., derefter 4 omg., i stedet for 2.
- Sidste indtagninger: En omg. uden indtagninger imellem hver omg. med indtagninger.


No comments: