14 June 2017

Ugens Sparetip: Indkøb #2

Se indlægget Indkøb #1 her

Der er mulighed for at spare penge ved at bruge tilbudsaviser, men man kan også nemt blive fristet. Så hvad gør man?

- Læg et mentalt budget, inden du starter med at kigge efter ting i tilbudsaviserne. Har du 75 kr. eller 300 kr.?
- Lav en fast liste med ting du som regel har brug for (rugbrød, toiletpapir, havregryn osv.). Så skal du ikke bruge energi på at huske på det.
- Skriv en huskeseddel med hvad du har brug for, inden du begynder at kigge i tilbudsaviserne. Fokuser på de ting du har på din liste.

- Lav madplan ud fra hvad der er på tilbud (og ja, det er delvis i modsætning til at købe ind efter en på forhånd bestemt indkøbsliste. Gør hvad der fungerer for dig. Tricket er kontrol).- I stedet for at bruge de fysiske aviser, så brug www.tilbudsugen.dk Søg på de specifikke ting, du har på din indkøbsliste. Så ser du kun dem i stedet for de mange fine og søde lækkerier og unødvendige ting til boligen
Og handl kun én gang om ugen. Jo færre gange du er i butikkerne, jo færre anledninger er der til at blive fristet.


Hav følgende i baghovedet (såvel som når du tjekker tilbudsaviserne, som når du har forvildet dig ind i et supermarked uden en indkøbsliste):
- Hvilken frugt og grønt i sæson? Det er oftest der det er billigst og bedst. Her kan du se en oversigt over sæsoner for frugt og grønt.
- Grønt er billigere end frugt og kål og rodfrugter er som regel billigst.
- Kig på kiloprisen.
- Kig efter økonomitilbud.
- Køb stort ind af tørvarer (pasta, mel, sukker) og dåsevarer, når der er tilbud. De kan holde sig meget længe. Og tilsvarende af dagligvarer som toiletpapir og sæbe.

13 June 2017

Flæseløs slåom-kjole

Denne slåom-kjole var i en rigtig lækker tung viscose/bomuldsblanding, flot mønster og jeg elsker slåom-kjoler som virkelig fungerer til min figur.
Men den havde en række problemer:
- Flæser flæser flæser på samtlige kanter: Hals og forstykke, underkant, ærmer. Det hele. Dels bryder jeg mig ikke om flæser, og dels skete der nok på kjolen allerede med mønstret (som faktisk gør at det er svært at se flæserne på billedet).
- Bindebåndene var sat ret langt nede. De hvilede på min hofter og jeg ville hellere have dem op i taljehøjde.
- Og den var for stor.
A wrap dress in a lovely heavy viscose (rayon)/cotton mix and with a nice pattern. I love wrap dresses for my figure.
However the dress had several issues:
- Flounces flounces flounces on ALL edges. Every.Single.One. I don't like flounces and the dress was busy enough as it was with the pattern.
- The ties was too low. They rested on my hips, rather than sit at my waist.
- And the dress was too big.

 

Jeg startede med at fjerne alle flæserne, og klippe bindebåndene af. Så overlockede jeg alle kanter.
Jeg syede den ind i siderne.
Jeg prøvede kjolen på og nålede bindebåndene fast i en højde som svarer til min talje.
Og så sømmede jeg kanten heeele vejen rundt og syede bindebåndene fast.
First I cut off all the flounces and the ties. I serged all edges.
I took the dress in at the sides.
I tried the dress on and pinned the ties at my waist height.
And then I hemmed the dress aaall the way around and stitched the ties to the dress.


Jeg er SÅ glad for den nu.
This will be a wardrobe favourite of mine.
.

07 June 2017

Ugens Sparetip: Så er det tid til at købe julegaver

Jojo, den er god nok. Du har ikke klikket på et gammelt indlæg.
Nu, og sommeren over, er det bedste tidspunkt at købe julegaver. Butikkerne sælger ud af resterne fra året og holder udsalg inden de nye kollektioner kommer. Så der er mange penge at spare. 

Har du deres ønskeseddel fra sidste år? Den kan give et fingerpeg om hvilke grupper af ting, dem, du er på gave med, er interesserede i.
Uden en ønskeseddel må man være lidt mere opfindsom. Især når det som regel ikke vil være muligt for modtagerne at bytte gaven. Det kræver at man har en fornemmelse for, hvad de kunne tænke sig.

Børnene:
- Lego. Det vil som regel falde i god jord hos stort set alle børn. En bestemt type, eller de klassiske blandede klodser.
- En type af ting, en serie modeller, noget tilbehør, til noget, som de de allerede samler på. Køb mere af det.
- Højtlæsningsbøger, billedbøger, læs-selv bøger. Bøger bøger bøger.
- Kreative ting: Alverdens ting til at dimse med, tegne med, bygge med og opfinde med. Det er klassiske ting, der altid kan finde en anvendelse i en børnefamilie.

Voksne:
- Bøger. Ikke specifikke bøger af specifikke forfattere, men gå efter et emne, du ved der interesserer dem (lokalhistorie, fodbold, hækling, salater, 2. verdenskrig).
- Ting til deres hobby. Igen, ikke alt for specifikke ting. Man kan nemt kommer galt afsted med en meget unik del til deres modeljernbane eller optimistjolle, som de slet ikke kan bruge. Tænk i stedet i mere generelle termer: Dekoration med deres hobby som tema. Noget som bliver brugt op eller slidt op i løbet af relativt kort tid, og som de derfor kontinuerligt har brug for mere af.
- Ting til boligen og køkkenet. Noget der matcher det, de allerede har. Undgå bestemte Kählervaser eller en saftpresser af en særlig type. Tænk i stedet i alsidige ting, som ikke har et bestemt logo.
- Undgå generelt tøj, sko, makeup og dufte, medmindre du er helt sikker på, at de har præferencer, der ikke ændrer sig ret meget over tid, og kender de præferencer.

- Derudover kan du være på udkig efter ting som særlige lakridser, gaveæsker med chokolade o.lign. guf. Det har ofte en holdbarhed på 1½ år, så det kan snildt holde sig til jul.