31 May 2017

Ugens Sparetip: Sy selv

Det er nok ikke den store overraskelse, at jeg gerne vil opfordre jer til at sy selv, til at omsy og redesigne.
Men hvis du ikke har rørt en symaskine siden håndarbejde i folkeskolen, eller synes at alt ud over at sy knapper i, er skræmmende, hvor starter du så?

- Klip gamle håndklæder, viskestykker og tøj til klude og zigzag dem i kanten. Så kan du øver dig i overhovedet at bruge en symaskine. Og du sparer på at købe karklude, vaskeklude og køkkenrulle.

- Pudebetræk og dynebetræk, de er primært firkanter, der kun skal sys i kanten.

- Lav et børneforklæde af et viskestykke.



- Fiks tøj op med bånd, knapper, pailetter som du syr på i hånden. Det kan genopfriske tøj uden nogen særlig udgift.

- Upcycl T-shirts. T-shirts er et godt råmateriale at øve sig på, og man kan gøre tusind ting for at gøre dem federe og sjovere. Se f.eks. her

- Sy en plasticpose-poseholder.

- Dukketøj. Lav dukketøj af tøjrester sammen med dine børn. Det behøver ikke at være i nærheden af at være perfekt, eller bare pænt. Børnene synes at det er sjovt at lave tøj til dukkerne selv, og du får øvelse i at sy ting sammen.


- Simple, bløde tullebukser til børn (altså løse bukser i strækstof). Der skal selvfølgelig klippes et mønster ud, og man skal sy de rigtige sider sammen. Men det er en enkel ting at sy, så hvis du kun skal lære dig ét mønster, så lad det være det.
Det kan du også spare rigtig meget på, da der er langt færre bukser at finde i genbrug, end der er bluser.
Jeg kan anbefale Minikreas mønster på posebukser, det er nemt at bruge og mønstret er godt. Generelt kan jeg godt anbefale deres mønstre. Det er IKKE en sponsoreret holdning.

Hvad startede du med at sy selv? Hvad kunne du tænke dig at starte med at sy?

24 May 2017

Ugens Sparetip: Gør de gode valg nemmere

I kender det godt ikk'.
- Man står kl. kvart i spisetid og der er ikke rigtig noget brugbart i skabene.
- Grøntsagerne er blevet kedelige i køleskabet.
- Ungerne er sure og trætte og hænger på dig og skriger og skændes.
- Du glemte at handle det, der manglede.
- I kommer sent hjem, og er monstersultne NU.
- Kødet du havde tænkt dig at bruge, eller resterne af aftensmaden fra i går, ser suspekt ud.
- Du har været oppe 27 gange i løbet af natten.
- Overskuddet er ikke hvad det har været, måske har du smerter, og det virker som en større bjergbestigning at begynde på maden.Og tusind andre grunde til at I bare ikke orker at lave mad.

De hurtige løsninger, der ligger og frister, når vi har det sådan, er tit også dyre løsninger.

Så her er en stak løsninger til at gøre det nemmere, og dermed billigere, at få mad på bordet:

- Lav pizzabunde til fryseren. Når du vil lave mad, tager du bunden ud og lader den tø op på bagepapir, mens du gør fyldet klar. Ind i ovnen og 10 minutter senere er der aftensmad hurtigere end pizzariaet leverer. Link til opskrift på fryser-pizzabunde


- En dag hvor du har overskud, steger du en ordentlig skudefuld frikadeller, laver et par lasagner eller et par plader pølsehorn til fryseren.

- Grøntsagsrester. De der kedelige nogen fra ovenfor. Blend dem sammen til en grøntsagssuppe og server med brød.

- Steg en pakke kyllingefileter helt uden andet end salt og peber. Eller lav en omgang "kødsovs" kun med det hakkede kød, salt og peber (og evt. lidt vand). Frys ned i portioner.
Kan laves til alverdens retter, og du har betragteligt afkortet den tid og energi, der skal bruges.

- Gør som Vitellos mor og server pasta med riveost og smør. Eller med olivenolie og peber. Eller vendt med pesto (fra glas selvfølgelig). Det er varm mad, smager godt og tager ikke længere tid end at koge pastaen.
- Når du laver mad, så lav dobbelt portion, eller bare til 1-2 personer mere. Frys det ekstra ned. Så er der aftensmad med et ding af mikroovnen.

- Lær at lave æg på 101 måder. Omelet, spejlæg, røræg, æggekage, der er masser af muligheder og det er hurtig mad. Æggeretter er også gode at putte halvkedelige slatne grøntsager i.

- Panerede fiskefileter er måske ikke den sundeste aftensmad, men de kan smides på panden direkte fra fryseren. Kog noget ris og riv et par gulerødder og 15 min. senere er der mad.

- Bag boller til fryseren. Fordelen ved boller fremfor brød er, at du kan tage nogle få stykker op ad gangen.

- Sørg for at have et udvalg af konserves med varer, der kan bruges direkte fra dåsen.

- Pitabrød. Hav altid en pakke i baghånden i fryseren. Kræver kun at man har lidt grøntsager og konserves. Sæt ungerne til at hjælpe med at snitte grøntsager, åben en dåse majs og noget tun og varm pitabrødene.

- Du kan også bage kage til fryseren. En af min yndlingskager til fryseren er smuldrekage, som fungerer utroligt god til dette. Den kan sættes direkte i ovnen fra fryseren, hvis du bager den i en foliebakke. Link til opskrift på smuldrekage til fryseren

- Har du en toaster, er toast ganske acceptabel aftensmad. Eksperimenter med at komme mere og andet end ost og skinke i.

- Frys små rester af aftensmad. Når der er nok til et måltid til alle, laver du det hele tø op, og serverer i de pæne skåle = tapas. Evt. med lidt salat eller ekstra brød til.
Børn elsker som regel også at kunne vælge den aftensmad, de bedst kan lide.

22 May 2017

Fra kjole til swing-nederdel (og lidt ekstra i kashmir)

Jeg syede engang en kjole i pepitaternet uld. Og var glad for den.
I once sewed this dress in houndstooth patterned wool. And I liked it.

Og så blev jeg større om brystet, og den hang i klædeskabet et par år. Men så fik jeg en idé og og syede den om sådan her. Og den var jeg også glad for.
Then I got larger around the chest, and it hung in the closet for at few years. Then I refashioned it like this. And I liked that too.

Men de sidste par år, har vintrene været varmere end de plejede, og selv på de koldere dage var den for varm. Måske får vi koldere vintre igen, men jeg gider ikke vente på det.
Så nu har jeg lavet kjolen om til en nederdel, den får jeg helt sikkert brugt mere end kjolen (når vi når hen på efteråret).
Jeg brugte det nederste af overdelen til at lave taljestykket.
But we have had warmer winters the last couple of years, and even on the colder days, it was too warm to wear this dress.
So now I have remade the dress into a skirt. I am sure I will get a lot more wear out of it like this (when autumn comes).
I used the lover part of the bodice to make the waist band.


Pulloveren er forresten også et redesign. Et hurtigt lille et: Jeg blev bare nødt til at eje den, for den er lavet af den blødeste kashmir. Men den havde en masse perler og pailetter, og det var bare så 00'er agtigt. Så væk med dem.
By the way the pullover is also a refashion, or remake. One so small I didn't got around blogging about it.I had to own it, since it was the loveliest cashmere, but it had loads of sequins and beads, and was so 00's. So I removed them to update the pullover.

21 May 2017

Elastik, vig bort

En pæn bluse med et mønster, jeg synes god om. Men den havde elastik forneden, hvilket gjorde mig totalt uformelig at se på.
Nice blouse in my size and with a pattern I liked. What I didn't like, was that it had an elastic at the lower hem. It didn't do anything good for me.


Jeg klippede den elastiske kant af, og afkortede blusen 5 cm. Og det var det, lige ind i klædeskabet med den.
I simply cut the elastic edge off and shortened the blouse by 5 cm (2"). That's it. Right into the wardrobe it goes
.




19 May 2017

En Ikke-sponsoreret anbefaling: Pudderdåsernes T-zone peeling

Jeg holder bloggen helt fri for enhver form for reklame, sponsorer eller gratis produkter. Jeg anbefaler kun noget, hvis jeg helt selv har lyst til at dele min begejstring - uden at få noget som helst for det. Det sker ikke så tit, faktisk tror jeg kun, at jeg har gjort det én gang før.

Men nu vil jeg gerne anbefale et hudplejeprodukt: Pudderdåsernes T-zone peeling.

Jeg har altid haft en ret træls ansigtshud: Nopret og ujævn og knoppet. Jævnligt bumset. Store store porer og rødmen. Fedtet, men alligevel "fnulrende" hud.
Jeg har fulgt Pudderdåserne i et par år for at lære mere om makeup og hudpleje. De begyndte at lave deres egne produkter, deriblandt altså T-zone peelingen. Det var et forsøg værd på min trælse hud. Selvom det var mange penge.

Efter 2-3 uger, hvor jeg havde brugt den hver aften, var det bare blevet værre. Jeg var ret træt af at have spildt så mange penge. Jeg havde dog godt læst, at det kunne blive værre til at starte med,så jeg fortsatte med at bruge den hver aften - om ikke andet så som en natcreme.

Efter 2 måneder: En dag hvor jeg stod og var ved at komme dagcreme på, gik det pludselig op for mig, at min pandehud var helt glat! Og min hage. Og min overlæbe. Jeg stod i flere minutter og mistroisk/målløst bare aede min hud og inspicerede den. Det havde sgu virket!
Den grove hud der, lige siden jeg som 11-12 år gammel kom i puberteten, havde lignet et groft off-road spor, var nu glat som nylagt asfalt (ja ok, poesi er ikke lige min stærke side).

Jeg har stadig en 3-4 bumser om måneden, men det er intet i forhold til før, og jeg er totalt forelsket i hvor pæn min hud er blevet.

Jeg har ikke et før-billede, da jeg ikke havde forventet det store af produktet. Så mit før-billede er et lidt fjoget et med kikset hår.
Se bort fra at efter-billedet generelt er bedre, og se hvor anderledes huden ser ud nu. Jeg må stadig af og til tage et ekstra kig i spejlet for at forvisse mig om, at den er god nok.
Jeg har ikke makeup på i nogen af billederne.

Jeg er overbevist og konverteret fan.
(Eneste ulempe nu er, at mine pigmenteringer midt i panden og på overlæben er tydeligere, fordi de ikke sløres af bumser og knopper. Men det tager jeg gerne med :-) ).

18 May 2017

Ugens Sparetip: Lav legetøj selv

Lav legetøj selv. Det koster ingenting eller meget lidt og I har en hyggelig tid med at lave det sammen.

- En magnet på en pind = fiskestang. Klip fisk ud fra reklamer og lim dem sammen to og to med en fladhamret kapsel i midten. Det gælder om at fange fiskene med magneten.
- Sværd af et bræt med et kortere stykke på tværs ved håndtaget. En kappe af et stykke lagenlærred og man er ridder
- Vejbaner på store stykker papir. Det kan være bagsiden af indpakningspapir avispapiar og ellers har IKEA noget store ruller papir billigt. Der kan være huse med mennesker, søer med fisk, køer på markeder og masser af parkeringspladser. Min søn har leget i ugevis med sådanne vejbaner. 
- Legetelt af gammelt sengetøj og tæpper. Skeletter er spisebordet eller et andet bord. 
- Papkasser. Tegn på dem med sprittusch, skær huller i dem, lim på dem. De kan blive til legehuse, biler, garager. 
- Sandkasselandskab. Fyld en stor, lav balje med sand og find klodser der kan være huse, grene der kan være træer, lav indhegninger til dyr og veje til biler.
- Købmandsbutik. Tomme mælkekartoner, syltetøjsglad, cornflakespakker osv. rengøres (tapes evt. sammen) og bruges som varer i butikken. Legepenge kan laves på printeren. En reol kan være butikken. Inventar som rullebånd, kasseapperat osv. kan laves af papkasser.
- "Build a Bear". Find en egnet bamse og sy tøj og ting til den. En seng kan være en vinkasse, sengetøjet kan være lavet af stofrester. Bamsen kan få sin egen bog, eks. med udklip. 
- Udklædningstøj. Find sjovt tøj i genbrug. 
- Muddermad. En træstub eller nogle fliser med cirkler malet på = komfur. Og noget kasseret køkkengrej. Så klarer børnene resten.


15 May 2017

Større foroven #6 - Mønstret bluse

Dette var en af mine yndlingsbluser, men da min overvidde blev større, kunne jeg ikke passe den mere.
I får lov til at slippe for et billede af mine maste fortrin, og her er den i stedet uden mig i.
Hvis was one of my favourite blouses, but my chest have gotten larger, and I couldn't fit into the blouse anymore.

Midt foran var der et stykke ekstra stof, som en flæse, men uden rynk. Den er svær at se i det mønstrede stof, men her kan den måske bedre ses.
Mid front the blouse has a sort of a flounce, without flunce(?). It is difficult to see in the patterned fabric, maybe it is easier to see here.

Jeg sprættede blusen op midt for og foldede halvdelen af "flæsen" ud, så jeg fik et bredere forstykke. Og så syede jeg det sammen igen.
I ripped the mid front seam and unfolded half of the "flounce", which gave me an extra 8 cm (3 5/32" ). And then i stitched the blouse back together.


 Jeg havde egentlig tænkt mig at sprætte op ved halskanten også, men det viste sig at se ret fedt ud, når jeg lod det være, så "flæsen" stadig er sat fast i halskanten, men et drejet rundt og foldet ud nedadtil.
I had originally planned to rip the seam of the "flounce" by the neckline too, but it happened that it looked good to leave it, now turned, when I folded the "flounce" out.

10 May 2017

Ugens Sparetip: Vilde planter

Nu hvor alting springer ud og spirer, er der fine spiselige ting at finde i naturen, som man kan samle uden den store naturekspert-prøve. Det er gratis og I får en hyggelig udflugt samtidig.

- Mælkebøtteblomster. Saml de gule hovedet. Sørg for ikke at få noget af den grønne bund med, den er bitter. Blomsterne kan du lave the på, eller komme 1-2 dl i brød, boller eller scones, som får en fin gul farve og en blød og fin smag.
- Brændenælder. De små nye planter med 6-8 blade smager virkelig lækkert. Saml dem med handsker på. Overhæld dem med kogende vand, så brænder de ikke mere. Og tilbered dem så som spinat eller brug dem i en suppe.
- Prøv at finde skovsyre, dens syrlige smag er fantastisk.
- Ramsløg har en let hvidløgssmag. Den kan godt ligne liljekonval, der er giftig, så tag en urtebog med dig, så du får det rigtige med hjem.
- Har du skvalderkål i bedene? Spis den!
- Vejbred er også spiselig. Se om du kan finde nogen, der vokser lidt væk fra alfarvej.


Jeg kan anbefale Anne-Mette Olesens "Spis dit ukrudt". Lad dig inspirere!


Mens vi venter på foråret - sommerkjole-omsyning

Jeg synes at denne kjole var virkelig sød, men den krævede lidt arbejde for at fortjene en plads i klædeskabet.
I thought this dress was cute, but it needed a little work to deserve a spot in my wardrobe.


Den havde aftagelige stropper, men plastichægterne til stropperne var trukket ud af form, så de slet ikke kunne sidde fast. Jeg fjernede dem og syede i stedet stropperne fast. Dog sådan, så de stadig kan indstilles (ligesom bh-stropper).
The dress has detachable straps, but the hooks was bend out of shape. I removed them and stitched the straps to the dress, keeping the
straps adjustable.


Den havde ballonnederdel, noget som er utrolig uflatterende på mig. Jeg klippede kanten af og lagde nederdelen op.
The dress had a balloon skirt, which is very unflattering on me. I cut of the hem and made a new one.

Til sidst syede jeg en vildfaren knap på igen. Jeg havde overvejet at fjerne knapperne, men jeg synes egentlig at de er sjove på sådan en start-90'er måde.
Lastly I sewed a stray button back on. I did think about removing all the buttons, but I think they are funny/cute in a 90's sort of way.



Så mangler jeg bare varmere vejr....
Now I just need weather warm enough to wear it. At present weather fluctuates between 3-10 C (37-50 F).
Though with the odd spike at 19 C (66 F) three days ago, but before I could run to the wardobe for lighter clothes, it was colder again. Rain, sun, sleet, sun again, rain again, hail, strong winds, no wind a.s.o. Oh the joys of coastal climate).