31 December 2009

Fra to til en lur

R står op mellem 6 og 7.30 om morgenen. Han har længe sovet formiddagslur (1-2 timer) og så en sen eftermiddagslur (45 min-1 time). Men nogen gange nu kan vi først få ham til at sove over middag, og så sover han 1½-2½ timer.


Det hænger tilsyneladende ikke så meget sammen med, hvornår han er stået op, han kan sagtens stå op kl. 6 nogle dage og så først sove kl. 13.

Så han er nok klar til kun at sove én lur. Han er lige knapt 11 måneder.

29 December 2009

Ønskesedler

R ØNSKESEDDEL

- En tablet.
- Spil til Playstation 3 - alderssvarende. F.eks. Minecraft og Skylanders.

- Oplæsningsbøger.
Spændende, gode, skøre, sjove, eftertænksomme og alt derimellem. Brugt er fint.

- Den illustrerede udgave af Harry Potter bøgerne, startende med bog nr. 1, "Harry Potter og de vises sten - Illustreret'.

- Transformersfigurer.
- Lego City Godstog 60052.
- Lego City togskinner. Modelnumre 7499 (skinner), 7895 (skiftespor). Kan ofte findes brugt på Guloggratis og DBA.

FÆLLES
Gode familiespil. Vi spiller rigtig meget. F.eks.
* Carcasonne.
* Den fortryllede labyrint (eller Labyrinten).
* Ego Family.
* Ticket to Ride Europe
* Triominus
* Mastermind
* Story Cubes LINK
- og andre gode spil

- Samlet hardback-udgave af tegneserierne Valhalla. 6 indbundne bøger med 3 tegneserier i hver.

S ØNSKESEDDEL

- Magnet-nålepude fra Prym (fås i Bilka/Føtex: 43 kr. og Stof2000: 52 kr).

- Krydsnøgleapparat (dims til strikkegarn) LINK

- Box med TV-serien Murdoch Mysteries.

- Et lækkert backgammonspil i træ og med filtunderlag. "Kuffertmodellen".

- Fritstående hængekøjestativ og hængekøje til den.

- Ukrudtsbrænder.

- Lav havevogn/lav trillebør.

- 6 stk. pileflethegn 120 x 180, med ombuk.

- Ekstern harddisk, gerne 1TB (1000 GB)

- Canon Powershot SX410 IS kamera.

- Førstehjælpskursus.

Bøger:
- Gavekort til boghandlere. Gerne til Kjærs Bøger i Odense.

- "Hverdagsmad fra River Cottage", Hugh Fearnly-Wittingstall
- "Tre gode ting fra River Cottage", Hugh Fearnly-Wittingstall.
-  "Mad til 2 dage", Mette Mølbak.
- "Mit italienske køkken", af Hanne Bloch.
- Kogebøger og andre bøger om husholdning - udgivet før 1953.
- "Køkkenhaven og urtehaven", Anna Pavord.

- "Ny mønsterkonstruktion for kvinder", ny rev. udg. 2015
- "Strik med nordisk tradition" Vibeke Lind

- "Fine og farverige gaver du selv kan lave", Lisbet Lücke Larsen.
- "Den udbundne sjæl", Michael Singer.

Malebøger:
-  "Edible Paradise: An adult coloring book of seasonal fruits and vegetables". Paperback. Af Jessie Kanelos Weiner.
-  "Between the lines" af Peter Deligdisch
- "Therapy in Color" af Osi Gutherz.

27 December 2009

Rå rødkålssalat/Red Cabbage Salad




Her i julen plejer jeg at lave en rødkålssalat. Den smager rigtig godt, er juleagtig og passer godt ind ved siden af julemaden.
Den mætter godt, så er der ikke så meget plads til nær så meget andefedt og brune kartofler.
Jeg laver dobbelt portion, og spiser så af den henover juledagene (og så der også er til resten af julegæsterne, for man får ikke lov til at beholde den for sig selv :) ).
Fordi den er lavet med kål, kan den godt holde sig en 3-4 dage (opbevares i køleskab) i modsætning til bladsalat.

Solid rødkålssalat
250-350 g rødkål
1 æble
1 appelsin
1 banan
50 g rosiner
valnøddekerner

Dressing:
4 spsk olie
1 spsk honning
Saften af 1 appelsin
Saften af op til ½ citron

Skær rødkålen i meget tynde stykker og skær dem i mindre bidder.
Skær æble og appelsin i små stykker.
Bland rødkål, æble- og appelsinstykker og rosiner.
Bland ingredinserne til dressingen, smag til med citron, og bland dressingen i salaten.
Lad det stå mindst 1 time og trække. Det kan sagtens laves dagen før brug.

Lige inden servering skæres bananen i skiver og kommes i (den bliver smattet, hvis den kommes i for længe), og der kommes en håndfuld valnøddekerner øverst som pynt.

In English:
This salad is for Yul/Christmas, it complements the julefood perfectly. I make a huge bowl of it every year to eat during the holidays.
It will keep for 3-5 days since it cabbage and not leaf salad.

Red Cabbage Salad
250-350 g red cabbage
1 apple
1 orange
1 banana
50 g raisins
walnuts

Dressing:
4 tbsp oil
1 tbsb honey
the juice from 1 orange
the juice from up to ½ lemon

Slice the red cabbage thinly and chop it into smallish pieces.
Chop the apple and the orange into small pieces.
Mix red cabbage, apple, orange and raisins.
Make the dressing and mix salad and dressing. Let set for at least 1 hour, or can be made the day before.

Just before serving slice the banana into slices ½ cm thick and mix with the salas (the banana becomes mushy if mixed into the salad before) and sprinkle with walnuts. Enjoy!

26 December 2009

Stenalderkost/Paleolithic Diet

Jeg har i nogle år, efterhånden, spist efter Stenalderkost (Paleo Diet) som ernæringsforskeren Loren Cordain har studeret i efterhånden mange år og skitseret en kostplan ud fra.

Overordnet handler det om at begrænse/undgå stivelse fra korn, sukker, mælkeprodukter og fed mad.
Jeg tillader mig at bruge den som en vejledning og spiser rugbrød (pga. at der er masser af fibre i, det har et højt proteinindhold for korn og det er lavet med surdej, som gør det bedre fordøjeligt). Og jeg indtager moderate mængder af syrnede mælkeprodukter og ost (det er især "ren" mælk, som ikke er godt for maven).
Resultat: Mit BMI er 21, jeg lider ikke af tilbagevendende blærebetændelser mere, jeg har masser af energi og har ikke sukkerafhængighed - konstant lyst til sukker - mere. Og min mad er lækker :).

Mange har kopieret denne kostplan i forskellige mere eller mindre brugbare versioner, blandt andet "Menneskeføde" (af Tor Nørretranders), South Beach Diet og The Zone....og den berygtede Kernesund også.
Nogle af disse "helse-guruer" har elske- og hadefødeemner uden rigtig at kunne forklare hvorfor, og har tendens til at påstå at alt fra Alzheimers til nedgroede tånegle kan kureres bare man spiser som de anbefaler.

Fordelen ved at bruge kilden, er dels at han ved hvad han taler om og kan forklare tingene i detaljer hvordan kroppen fungerer, og dels har gode begrundelser for sine anbefalinger. Og ikke er religiøs omkring sine anbefalinger: Han forsker stadig og justerer og tilretter sine anbefalinger efterhånden som han selv bliver klogere på hvad vi oprindeligt er skabt til at spise. Han har i øvrigt en hjemmeside med et nyhedsbrev: http://thepaleodiet.com/

Det er ikke svært at spise sådan, det kræver bare lidt kreativitet. Så jeg har lyst til at skrive lidt af og til om, hvad det er jeg spiser, inkl. opskrifter.

In English:
I eat according to Paleo Diet and have done for a few years.
The concept is basically: Little starch and suguar, no milk products, low fat food.
I allow myself to eat ryebread (danish ryebrad, which is rye, sourdough and water only). It is high in fiber and since it is made with sourdough it is better to digest. And I just can't live without it, it IS Danish food. I also eat limited amounts of diary, mainly cheese and sour milk products.
My weight is perfect, I don't have blatter infections anymore, I have conqoured my sugar addiction and I feel great.
I will once in a while write about some of the recipes I use.

22 December 2009

Den allerførste klipning

Er det virkelig tid? Er min lille baby så stor? Ja, det var han åbenbart.  Hans hår er fuldt af hvirvler, og fra issen af vokser det lige fremad. Nu var det efterhånden så langt, at han fik det i øjnene hele tiden, og han og vi skubbede det væk uafbrudt.
Så svigermor fik æren af at stå for den allerførste klipning.
Det føltes som lidt af en milepæl. Lidt mærkeligt og lidt vemodigt, både positivt og trist. Nu er han ligesom mere barn end baby....Min store dejlige unge.

18 December 2009

Internet igen

I'm baaaaaaack!!


ENDELIG har vi internet igen.

2½ uge uden internet, det har jeg ikke lyst til at opleve igen, ALT er jo digitalt nu om dage, og hverken pladsanvisningen, boligforeningen, biblioteket, donorregistret, S.U. osv. osv. begreb at det var en reel mulighed at man ikke havde internet. Hold kæft hvor var det upraktisk at skulle ordne ting ved personligt fremmøde eller langvarige telefonopkald.

Og de sidste par dage har det slet ikke været muligt at komme nogen steder, da vi var sneet inde af ½ meter sne (helt seriøst, uden overdrivelse). Men nu er jeg i den digitale æter igen, så nu går det hele lidt nemmere, og mon ikke vi bliver gravet fri snart.

11 December 2009

Ny hus

...men vi har ikke internet endnu.


Til gengæld pakker jeg ud og sætter på plads i det nye hus til den store guldmedalje, jubler over at der er plads til alle mine håndarbejdsting (jeg har da ikke ret meget garn.........), nyder udsynet af vores have fra vinduerne og værdsætter opvaskemaskinen hver dag.

Men ingen internet, Og jeg har sådan lyst til at fortælle om alt det spændende der sker i øjeblikket, og vise billeder af vores have og mit nye håndarbejdshjørne, og finde madopskrifter at afprøve i det nye køkken.

Og ikke mindst fortælle om alle de søde og skægge ting R gør i øjeblikket, og stille spørgsmål om udfordringerne med ham (han vil kun spise selv lige i øjeblikket, men kan ikke helt finde ud af det).
Han udvikler sig med stormskridt, f.eks.:
Gæt en sang(leg):
Sæt fingerspidserne på hver hånd sammen og dyt de to hænders fingrespidser sammen mens du siger "bee-dååb, bee-dååb" (med blødt d). Tag derefter hænderne op over hovedet og sig "uhuh uhuh" (to toner).
Det er R begyndt på og det er bare SÅ nuttet. Det tog noget tid, før det gik op for mig hvad han lavede, og hvilken sang det var.

 
 
 
Lille Peter Edderkop selvfølgelig!

01 December 2009

Vi skal flytte i hus

Og så fik vi endelig kontrakten. NU kan jeg slappe af. I guder hvor bliver det fedt fedt fedt at flytte i (lillebitte) hus!


- Uden over- eller underboer .
- Ret langt fra en større vej, så vi slipper for den konstante trafikstøj.
- Med have, hvor jeg kan plante, hvad jeg har lyst til, og hvor R kan ligge i barnevognen ude at sove, og hvor han kan lege, når han bliver ældre.
- Med opvaskemaskine, så kæresten og jeg slipper for at have konflikter om opvasken.
- Med bryggers, så jeg kan have vasketøjet af vejen.
- Med børneværelse til alle Rs legesager og med tiden også soveværelse for ham.
- Og med vores helt egne skraldespande (så man slipper for at nogen af de andre lige pludselig har fyldt containeren helt op) .
- Og fint roligt lokalområde med skov lige i nærheden.

Det må være sådan det føles at være lykkelig.